Bliv din egen shopmaster nu
Ring til mig på 40 43 79 69

Om Shopmaster.nu

Shopmaster.nu blev til i 2015, efter at jeg i en årrække havde kæmpet med arbejdsløshed og skiftende jobs på Vestsjælland og i København. Jeg har tidligere boet i København og arbejdet med web og markting for større virksomheder som Sterling airlines og Brødrene A & Johansen. Siden fik jeg børn, og i det forløb efteruddannet mig til Professions bachelor i webudviklng – nu var jeg top klar til nye udfordringer.

Det viste sig desværre hurtigt, at omgivelserne ikke var ligeså klar på at tage imod mig. Krisen rasede stadig, og i særdeleshed på Vestsjælland, hvor jeg nu boede. It jobs var der meget langt imellem – og til samtaler i store Københavnske virksomheder blev jeg afvist. Måske mor til to små børn, med en pendlerstrækning på næsten 100 km, skar lidt i deres ører.

Men efter at have prøvet en kortvarig ansættelse på et lokalt webbureau, gik det op for mig at det her kunne jeg måske selv. Da jeg var der, skulle jeg alligevel selv være med til at skaffe kunderne – så hvorfor ikke skaffe dem til mig selv? På bureauet skulle opgaver færdiggøres på ingen tid – jeg ville godt kunne afslutte mine projekter ordentligt. Det var bare nogle af argumenterne for at blive selvstændig.

Men Shopmaster.nu har også været med til at give mig den selvtillid tilbage, der uundgåeligt går tabt efter længere tids jobsøgen og afslag. Hvilket resulterede i, at jeg igen fik fuldtidsjob, hvor jeg igen fik lov at arbejde med web og marketing. Det til trods, har jeg ved siden af mine jobs løst større og mindre opgaver for nye og gamle kunder. I dag arbejder jeg i en fast deltidsstilling, så jeg på den måde kan dedikere mere af min tid til Shopmaster.nu – og forhåbentlig helt leve af det.

Shopmaster.nu består i dag af mig som indehaver og fungerende webdesigner, tekstforfatter m.m.
Når der er brug for mere teknisk ekspertise trækker jeg på hjælpen fra en dygtig programmør.

Kontakt info

Shopmaster.nu
CVR nr. 36227958
Ulstrupvej 52
4281 Gørlev
Email: info@shopmaster.nu
Tlf: 40 43 79 69